Hvis du tilfældigvis falder forbi denne blog, og din vej endnu ikke er faldet forbi Kaffenissen: Så tjek lige.
Nåh, men Kaffenissen er ikke kun til kaffe og Boosh. Hun er også til biler. Da jeg skulle tjekke hendes Boosh kultvideo ud på You Tube, faldt jeg også over et par af hendes Grand Prix bil-video'er, og kom til at tænke på en meget minderig weekendtur, der ligger en del år tilbage. Nogle gutter havde lokket mig til en afsides liggende flyplads i Sverige til Dragracing.
Kort fortalt er Dragracing en accelerationskonkurrence mellem 2 køretøjer - fra stående start - på en lige strækning over en kvart amerikansk mile. Den der kommer først over stregen har vundet og går videre i konkurrencen.
Det lyder måske dræbende kedsommeligt, men nej....det er faktisk ganske underholdende - og meget larmende. Man kan ikke undgå at blive grebet af løbene og livet omkring pitten. Inden længe har man styr på både Top Fuel, Pro Stock, Competition og Street.
Og svenskerne er et kapitel for sig. Allerede ved ankomst til campingmarken viste den helt specielle kultur sig.
Midt i det hele lå en ung mand på maven med næsen nede i græsset ovenpå sine arme. som var krydset ind over brystet. Ved siden af ham lå en dunk.
"Stakkels mand" udbrød jeg. "Vi må da hjælpe ham. Han må have fået et indebefindende, siden han kan ligge der i sådan en ubehagelig stilling. Sådan på vej op efter vand til sin dunk."
Det kan nok være man blev til grin: "VAND...ha ha ha, Gitte. Det er sgu da sprit."
Og sådan lå de rundt omkrig, de kære svenskere. Med hver sin dunk efterhånden som de faldt om. Vi snakkede med en, der havde brændt 15 liter til weekenden - bare til sig selv. Så regnede han med at have nok.
Og om aftenen var der fantastiske underholdning, som foregik fra en container. Inde i denne container foran et kæmpe, hujende publikum, stod 4 fulde svenskere. De havde hver et instrument i hånden som de lod til at spille på. Men nej....musik og sang kom fra et bånd, som de spolede frem og tilbage alt efter hvilket nummer folket ville høre. Det var helt forrygende.
Og her er en eksempel på dragracing:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


1 kommentarer:
Det lyder godt nok ellers som noget af tur! Af den slags der kun kan forekomme, når man kombinerer svenskere og bilsport...
Jeg husker tydeligt en lignende tur til Formel 1 i Portugal. Men det er en helt anden historie til en anden gang!
Send en kommentar